Tider
Første søndag i november kl. 10:00
Første søndag i november starter årets Hubertusjagt fra Peter Lieps hus, der ligger ved Dyrehavsbakken.
I luften og til vands
Jagten er ca. 8 km lang og tager 1½ time. Undervejs skal rytterne ud i Ulvedalene, have et udspring ved Sandskredet, der ligger på den lige vej mellem Emitageslottet og Peter Liebs hus. Ikke alene giver det et sus i rytterne, men puplikum mærker også suset.
Waterloo
Ca. kl. 11.20 skal rytterne igennem Magasindammen. Det ikke så regnfulde efterår har været flink mod rytterne og dammen er kun fyldt lidt op, så publikum bliver måske skuffet , men rytterne får det sjovt!
Opløb
Ca. kl. 11.30 er der opløb med mange dygtige og hurtige heste.
Program
Start på 1. etape kl 10.00.
Pause efter 1. etape ca. kl. 10.50 - 15 min. hvil ved Eremitageslottet.
Start på 2. etape kl. 11.05.
Ponyopløbet finder sted ca. kl. 11.40.
Opløbet for de kvalificerede i hovedfeltet ca. 11.50. Præmieuddelingen finder sted ved slottet straks efter opløbet.
Vinderen af Hubertusjagten tildeles:
Hans Kongelige Højhed Prins Henrik's Ærespræmie.
Sportsrideklubbens jagtledelse står som sædvanlig for arrangementet.